Trods økonomisk opbremsning er Kina som supermagt med en gigantisk økonomi ikke til at komme uden om. Men risici er stigende for eksport og investeringer i landet.
Af Peter Toft, deputy director, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Kinas økonomi skranter. USA har taget fløjlshandskerne af, og præsidentvalget i Taiwan 13. januar kastede yderligere grus i maskineriet for Kinas supermagtdrøm med valgsejr til det regerende DPP’s kandidat, der i Kinas optik er separatistisk. Trods modgangen har Kina dog forudsætningerne for at konsolidere sig i toppen af det globale magthierarki i de næste årtier. Dermed vil Kina også fremover være en gigantisk økonomi og et eksportmarked/investeringsdestination, som danske eksportører ikke kan komme uden om. Men risiciene for eksport til Kina og Østasien vil være voksende.
Byggesektor under pres
Kinas økonomiske vanskeligheder er blevet åbenbare efter Covid-19-genåbningen med skuffende økonomisk vækst i 2023 og ditto udsigt i 2024. Afmatningen skyldes i høj grad opbremsningen i landets byggesektor, som har været en central drivkraft for Kinas vækst. Men efter en årrække med overophedning, drevet af overoptimistisk kreditgivning, er en række mastodontiske entreprenørselskaber gået konkurs. Disse konkurser truer med at sprede sig til landets finansielle sektor, derfor må kreditgivningen strammes kraftigt op. Kinas tidligere vækstrater på 8-10 pct. er dermed for længst fortid, og med demografisk aldring og faldende produktivitetsvækst oveni, er økonomien permanent gået ned i gear.
Siden Trumps præsidentperiode er skiftende amerikanske regeringer begyndt at lægge hindringer i vejen for Kinas konsolidering som den primære magtfaktor i Asien
USA har taget fløjlshandsken af
USA har samtidig taget fløjlshandskerne af over for Kina. For siden Trumps præsidentperiode er skiftende amerikanske regeringer begyndt at lægge hindringer i vejen for Kinas konsolidering som den primære magtfaktor i Asien - blandt andet med handelsbarrierer, forstærkede militæralliancer og øget militærstøtte til Taiwan. Det er et stort skifte i politikken, for i årtier antog man i Washington, at stormagts-Kina ville indpasse sig i USA’s liberale, regelbaserede og amerikansk dominerede verdensorden. Det håb er imidlertid blevet gjort til skamme. I lighed med klassisk stormagtsadfærd igennem århundrederne har Kina brugt sin voksende magt til i stigende grad at tiltvinge sig mest mulig kontrol over landets nære omgivelser for at beskytte sine økonomiske- og sikkerhedspolitiske interesser. Kina udvider fx sin militære tilstedeværelse i de nære havområder og opretter i disse år egentlige, udenlandske militærbaser. Samtidig har Kina øget militærpresset mod Taiwan, som Kina anser for separatistisk, og som er sikkerhedspolitisk tæt knyttet til USA.
Kina kan stå imod
Til trods for den voksende modvind bliver Kina dog næppe blæst omkuld og har rimelige chancer for at konsolidere positionen som regional supermagt og fortsætte den militære oprustning. Selvom Kinas økonomiske vækst skulle gå permanent ned i gear til fx med 3-4 pct. årligt vil Kina kunne matche USA som verdens største økonomi i løbet af 2030’erne - antaget en gennemsnitlig vækst i USA på 2 pct. om året (gennemsnittet for 2000-2022). Kinas force et det enorme hjemmemarked, og landet har stadigt et indhentningspotentiale på produktivitet, som Kina formentligt kan indsnævre yderligere ift. de mest avancerede økonomier. Og selvom Kinas teknologiske udvikling bremser lidt op under vestlige eksportrestriktioner, så har landet etableret en betydelig højteknologisk sektor. Kinas supermagtsambitioner kan afspores, hvis kommunistpartiet taber grebet om magten efterfulgt af en kaotisk, indenrigspolitisk situation. For litteraturen viser, at lukkede, politiske systemer har en højere indbygget risiko for opstand og kupforsøg end veludviklede demokratier. Men partiets magt synes dog ikke under stærk udfordring. Kina har med andre ord fortsat mulighed for at øge sin globale indflydelse og fortsætte med at udfordre den amerikanske verdensorden. USA og Kina er dermed på en kollisionskurs, som øger de geopolitiske spændinger, hvilket også lægger et forstærket sikkerhedspres på landene i Kinas nærområde.
Vigtigt eksportmarked, med stigende risiko
Med en gigantisk vækstøkonomi vil Kina imidlertid fortsat være et uundgåeligt eksport- og investeringsmarked. Og det samme gælder for Kinas nærområde i Øst- og Sydøstasien, som rummer klodens mest dynamiske økonomier. Ikke desto mindre vil Kinas opstigning bidrage med mere geopolitisk risiko i regionen afledt af voksende sikkerhedskonkurrence med USA og USA-allierede i regionen. På Kinas hjemmemarked vil udenlandske investorer formentlig kunne imødese et marked præget af tiltagende mistænksomhed og indgreb fra myndighedernes side. Økonomiske sanktioner vil ligeledes kunne forventes at blive en nærværende risiko fx som gengældelse for vestlige sanktioner.