Risiko for at amerikanske og kinesiske flåder kan komme på kollisionskurs
Af Peter Toft, director, Danmarks Eksport og investeringsfond, EIFO
Det ulmer i det Sydkinesiske Hav. Havområdet er blevet et af de vigtigste geopolitiske ”hotspots” i verdenspolitikken, hvor der kan være en reel risiko for at de kinesiske og amerikanske flåder kan komme på direkte kollisionskurs. Og Filippinerne er fanget midt i striden. Men konflikten indebærer også en filippinsk tilnærmelse til Vesten med åbning for vestlige infrastrukturinvesteringer i netop Filippinerne.
Balladen på Second Thomas Shoal
De seneste måneder har vist en optrapning af Kinas simrende konflikt med Filippinerne. Striden handler om maritime territorialrettigheder i det sydkinesiske hav. Kinas kystvagt har gentagne gange beskudt filippinske fartøjer med vandkanoner, anvendt laserblænding og opstillet flydebarrierer. Kinas mål er at hindre Filippinerne i at forsyne en militær installation på det grundstødte flådefartøj, Sierra Madre, som ligger på det undersøiske rev, Second Thomas Shoal. Filippinerne grundstødte Sierra Madre i 1999 for at få en permanent militær tilstedeværelse i det omstridte havområde og dermed understøtte sit territorielle krav. Kina har til gengæld bygget en egentlig militærbase på naborevet, Mischief Rief.
Store interesser på spil
Selvom Second Thomas Shoal kun udgør nogle undersøiske klipperev, placerer det sig i den noget større øgruppe af små atoller og rev, Spratly-øerne, beliggende midt i det sydkinesiske hav og godt 100 sømil fra det filippinske fastland. Dermed ligger øgruppen inden for den 200-sømilegrænse, hvor den internationale søretskonvention normalt tildeler en suveræn stat eksklusive, økonomiske rettigheder. Men til trods for at en voldgiftsafgørelse ved den internationale domstol i Haag i 2016 har underkendt kinesiske krav på området og støttet Filippinernes, så fastholder Kina ikke desto mindre sit mangeårige territorialkrav på området. Og det samme gør flere andre af de omkringliggende lande fx Malaysia og Vietnam.
Geopolitisk ”hotspot”
Kinas maritime territorialkrav følger den såkaldte 9-punktslinje, som, hvis den realiseres, vil indebære, at det meste af det sydkinesiske havområde falder under kinesisk herredømme. Og det er ikke tilfældigt, at Kina er så opsat på at kontrollere farvandet. For igennem området sejles broderparten af Kinas kommercielle handel med omverdenen, størsteparten af Kinas forsyningslinjer med olie og gas per tankskibe passerer området, og ikke mindst er der rige olie- og gasforekomster på havbunden og store fiskeriinteresser. Endeligt er havet også strategisk vigtigt for Kinas forsvarsevne med anker i flådebasen på Hainan-øen og for rækkevidden af Kinas militære kapacitet ud i Asien-Stillehavsregionen. Det sydkinesiske hav er med andre ord en sikkerhedspolitisk blød bug for Kina, hvor Kina helst ikke ser andres militære tilstedeværelse og da slet ikke USA's. For USA har på det kraftigste modsat sig Kinas forsøg på at dominere i havområdet og insisteret på den fri sejlads i det Sydkinesiske hav, som USA i øvrigt ser sig selv som garanten for.
Ryk mod Vesten giver nye muligheder
For Filippinerne har siden 1951 været en af USA’s primære allierede i Asien. Mens Filippinerne søgte en mere neutral udenrigs- og sikkerhedspolitik efter den Kolde Krig og et tættere samarbejde med Kina, har landet igennem de seneste par år skiftet kurs og er rykket tættere på USA og lagt afstand til Kina. Tidligere præsident Rodrigo Duterte førte ellers en afspændingspolitik i forholdet til Kina og inviterede til kinesiske investeringer. Men under den siddende præsident, Marcos jr., er politikken skiftet markant. Senest var Marcos til topmøde med USA og Japan i april, hvor han opnåede amerikanske og japanske tilsagn, der ikke blot bekræfter USA's og Japans interesse i forsvaret af Filippinerne men også nye investeringer i landet. Dette vil blandt andet munde ud i det fælles projekt, Luzon Economic Corridor, der sigter mod en betydelig opgradering af infrastrukturen på den filippinske hovedø, Luzon, spændende fra energi, jernbaner og havneanlæg. Projektet tænkes mobiliseret primært med vestlige midler under G7-initiativet Partnership for Global Infrastructure and Investment. Og på den måde kan de filippinske sikkerhedsudfordringer også give Filippinerne nye muligheder for at modernisere med flere udenlandske investeringer, hvilket også kan blive interessant for danske eksportører og direkte investorer.