Den verserende debat i USA og Europa om straftold på kinesiske varer udspringer af et teknologisk kapløb mellem de tre globale, økonomiske kraftcentre.
Af Lynge Gørtz Smestad, principal analyst, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
I sidste uge forhøjede præsident Joe Biden toldsatserne på en række teknologiske varer fra Kina, herunder elbiler, mikrochips og solceller. I EU går debatten nu på, om man skal gøre det samme. De øgede toldsatser begrundes med, at de kinesiske varer, ifølge USA og EU, er produceret med kinesisk statsstøtte. Spørgsmålet om statsstøtte og toldsatser er blot seneste udvikling i en teknologisk rivalisering mellem de tre globale, økonomiske kraftcentre. For alle tre parter ved godt, at det er afgørende for deres konkurrenceevne og velstandsniveau at have en førerposition på de nye teknologier.
Aktiv handelspolitik
For der har gennem flere år foregået en åben handels- og teknologikrig mellem USA og Kina, men man skal ikke undervurdere Europas rolle. Selv om USA og Europa er tætte allierede, så er deres handels- og industripolitiske interesser ikke 100 pct. overlappende, og det europæiske svar på ovennævnte udvikling er i stigende grad at bruge en aktiv handels- og industripolitik, som ikke kun rammer kinesiske virksomheder, men også amerikanske.
Et velkendt eksempel er ejerskabet af de data, som forbrugerne genererer, når de browser på nettet, bruger apps eller betaler online. Det siges ofte lidt forsimplet, at USA betragter data som tilhørende virksomhederne, Kina betragter data som tilhørende staten og EU betragter data som tilhørende borgerne. Mens Kinas syn på data-ejerskab kan forklares med, at landet har en mere statsstyret økonomi end Vesten, så er forskellen mellem USA og EU umiddelbart vanskeligere at forklare, medmindre man anskuer det i det perspektiv, at der mellem USA og EU også er en vis rivalisering.
Regler fra EU
EU har således indført regler for, hvem der må få adgang til data og til hvilke formål. EU har ligeledes indført en mere generel lovgivning, der skal hæmme tech-giganternes dominans – bl.a. ved at gøre det nemmere for tredjeparter at tilbyde konkurrerende produkter på tech-giganternes platforme. Den relativt stramme regulering i EU kan således bl.a. forklares med, at alle de store tech-giganter enten er amerikanske eller kinesiske. EU arbejder i øvrigt også på en særlig lovgivning rettet mod AI – igen et teknologiområde, hvor amerikanske virksomheder dominerer og derfor er dem, der vil blive ramt.
Det er endnu uvist, om den europæiske regulering vil forbedre europæiske virksomheders styrkeposition i forhold til amerikanske og kinesiske. Det er dog relativt sikkert, at den teknologiske rivalisering mellem USA, Kina og Europa vil fortsætte langt ud i fremtiden, og at den primære rivalisering fortsat vil være mellem USA og Kina. Derfor er den aktuelle debat om straftold på kinesiske varer ikke det sidste, vi har hørt til den sag.
Teknologi fører til velstand
På den lange bane er landes velstandsniveauer drevet af produktiviteten og dermed den teknologiske udvikling. I disse år sker der en rivende teknologisk udvikling inden for en række ’disruptive’ teknologier, som vil bidrage betydeligt til vores velstandsniveau. Det mest omtalte eksempel er formentlig AI, der forudsiges at blive en ny kerneteknologi, som vil kunne øge produktiviteten inden for bl.a. logistik, energisystemer og fremstilling. Konsulenthuset PwC vurderer, at AI har potentialet til at øge det globale BNP i 2030 med 14 pct. Effekten er størst i Kina (26 pct.) og Nordamerika (15 pct.). Det er enorme størrelser og understreger, at de lande, der er bedst til at udvikle og innovere ny teknologi, alt andet lige vil have den højeste velstand på langt sigt.
Europa halter efter
Flere tænketanke og konsulenthuse har forsøgt at rangordne verdens lande efter deres styrkeposition inden for teknologisk udvikling. Sådanne rangordninger kan være vanskelige at lave, men kan alligevel give en pejling af, hvilke lande der er førende inden for et givent teknologisk område.
Den australske tænketank ASPI vurderer, at Kina er førende på 37 ud af 44 teknologi-områder, herunder energiproduktion, nanomaterialer og syntetisk biologi, mens USA topper de resterende 7 områder, herunder kvantecomputere og vacciner. Europas samlede styrkeposition underestimeres givetvis i den konkrete analyse, da de europæiske lande bliver vurderet enkeltvist. Ikke desto mindre er det påfaldende, at der ikke er et eneste teknologiområde, hvor et europæisk land er nr. 1. Dette billede flugter i øvrigt med øvrige ranglister, hvor Europa typisk klarer sig dårligere end Kina og USA på de fleste parametre.
I den forbindelse skal det nævnes, at Danmark klarer sig usædvanligt godt vores størrelse taget i betragtning. Det gælder især på grønne teknologier og biotech. Det ændrer dog ikke på, at der i det store perspektiv bliver installeret flere vindmøller i Kina end i Europa, ligesom Kina også har en mere konstruktiv tilgang til fx kernekraft. Ifølge World Nuclear Association er der i øjeblikket 60 kernekraftsreaktorer under opførelse på verdensplan, hvoraf de 26 er i Kina, mens kun to er i EU.
Figur
Den 14. maj annoncerede Biden-administrationen en række nye toldsatser på strategisk vigtige teknologiprodukter fra Kina. De vigtigste fremgår af figuren.
Kilde: Det Hvide Hus