Et nyt studie af det nordiske kapitalmarked for Cleantech startups og scaleups viser en udbredt mangel på kapital i de kommende år. Mens behovet er 112 mia. kr., er der kun 45 mia. kr. at arbejde med. Det lover ikke godt for muligheden for at fastholde virksomhederne i deres hjemlande.
EIFO og søsterorganisationerne i Sverige, Finland og Norge har kortlagt kapitalbehov og den kapital, der er til rådighed for de nordiske Cleantech startups og scaleups i de kommende år.
I studiet er der kigget på virksomheder indenfor de 10 kategorier, som HolonIQ’s klassificering identificerer som Cleantech og som indenfor de seneste fem til ti år har fået venture kapital. Der er blevet kigget på, hvad de skal bruge af kapital, hvis de skal kunne fortsætte deres vækstrejser.
Studiet har gennemgået både tidlig stadie, growth og buyout-segmenterne, samt større infrastrukturelle investeringer – og konklusionen er, at der er et markant funding gap – ligesom der har været markant færre investeringer i 2023 end i 2022.
Efterspørgslen er estimeret til ca. 15 mia. euro (112 mia. kr.) – udbuddet hos fonde med Cleantech-fokus til ca. 6 mia. euro (45 mia. kr.). Der er altså et betydeligt gab
Manko på 67 mia. kr
”Konkret har vi kortlagt markedet af Cleantech-virksomheder i Norden, der inden for de seneste år har rejst venturekapital, og estimeret deres forventede kapitalbehov i de kommende år baseret på historiske erfaringer for kapitalrejsning. Samtidig har vi kortlagt investorerne inden for området og deres dry powder,” forklarer Karoline Garm Nissen fra EIFOs analyseafdeling og fortsætter:
”De to forhold – efterspørgsel og udbud efter kapital – bruges til at beregne finansieringsgabet. Efterspørgslen er estimeret til ca. 15 mia. euro (112 mia. kr.) – udbuddet hos fonde med Cleantech-fokus til ca. 6 mia. euro (45 mia. kr.). Der er altså et betydeligt gab,” konstaterer hun.
Gode takter - og knapt så gode, der kalder på handling
”Studiet viser, at de danske Cleantech-startups er bedre til at rejse kapital end deres øvrige nordiske ditto. Desværre gør det sig ikke gældende i de senere faser, hvor vi altså ser et behov for en større indsats,” siger Karoline Garm Nissen.
Risiko for at virksomheder flytter ud
”Konsekvensen vil i sidste ende være, at virksomhederne – ikke mindst i growth-segmentet må søge kapital i udlandet, og med det kommer presset for også at flytte til udlandet,” siger Karoline Garm Nissen.
Og selvom det ikke behøver at være et problem for den enkelte virksomhed, så er det et problem for samfundet, der går glip den afsmitning det giver både på job og vækst, men også de ringe i vandet sådanne virksomheder giver i økosystemet.
Læs hele studiet herunder.
