Diamanter har gjort Botswana til det mest velstillede land i Afrika. Hvad har landet gjort anderledes end andre lande rige på naturressourcer?
Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Botswana betragtes i brede kredse i dag som en politisk og økonomisk succeshistorie på det afrikanske kontinent. Det resultat har dog langt fra været givet. Ved uafhængigheden i 1966 var landets befolkning på en halv million mennesker blandt verdens absolut fattigste. Med kun 12 km asfalteret vej i et land, der arealmæssigt er lidt større end Frankrig, var den fysiske infrastruktur ikke-eksisterende. Hertil er landet mestendels dækket af ørken.
Kort efter uafhængigheden gjorde Botswana så et af verdens største fund af diamanter, hvis indtægter lige siden har formet og drevet landets fremgang. I dag er Botswana det mest velstillede land på det kontinentale Afrika målt ved en købekraftskorrigeret real bruttonationalindkomst per indbygger på godt $15.000 og trods et de-facto etpartistyre er et foregangsland for solid regeringsførelse.
God regeringsførelse
En litteraturgennemgang peger på to overordnede faktorer, der har været afgørende for Botswanas fremgang; god regeringsførelse og implementering af fremsynede, økonomiske politikker.
Den gode regeringsførelse i Botswana, nogen vil mene i regional kontekst, kan tilskrives statens fokus på at designe og befordre institutioner, der har sikret stabilitet og fremmet social og økonomisk udvikling. Fundet af diamanter kunne have udløst stridigheder om retten til de fremtidige eksportindtægter i landets relativt etnisk, diverse samfund. De største fund lå tilmed i Botswanas første præsident Seretse Khamas distrikt, men for ham var det altafgørende, at rigdommen kom hele landet til gode og ikke kun Khamas etniske stamme. Denne tankegang banede vejen for en mere omfangsrig forståelse for og udbredelse af ejendomsretten og en generel beskyttelse af retsstatsprincippet, der har været blandt hjørnestenene i Botswanas fremgang.
Fremsynede, økonomiske politikker
Mens begrebet ressource curse ofte er associeret med det afrikanske kontinent, har Botswana alligevel formået at løfte den generelle velstand betragteligt med udgangspunkt i dets primære naturressource. En vigtig faktor har været, at landet har undgået den såkaldte Hollandske Syge, der grundlæggende dækker over, at et eksportboom ifm. naturressourcer er associeret med en real appreciering af et lands valutakurs, hvilket i sidste ende svækker konkurrenceevnen i andre dele af økonomien og den langsigtede vækst. Botswana har forebygget Hollandsk Syge bl.a. ved at højne opsparingen. En højere opsparing begrænser nutidigt forbrug og lægger dermed en dæmper på prisstigninger.
Bruttoopsparingen, som andel af BNP, har historisk ligget over andre mineraleksporterende lande i Afrika og udgjorde i 2022 28 pct. af BNP. En stor del af opsparingen er gået til at øge produktiviteten i andre dele af økonomien som modsvar til den svagere konkurrenceevne. Botswana har her haft særligt fokus på at forbedre den sociale og fysiske infrastruktur og investeret massivt inden for vand, veje, elektricitet, sundhed og uddannelse. I dag findes der mere end 7.000 km asfalterede veje, andelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand er gået fra under 30 pct. til mere end 90 pct. og alfabetiseringsgraden på 87 pct. er langt over gennemsnittet for regionen på 67 pct.
En anden del af opsparingen er investeret oversøisk, hvilket direkte er med til at dæmpe apprecieringspres og samtidig udgør en fremtidig indtjeningskilde i hård valuta.
Diamanter varer, desværre, ikke for evigt, og i Botswanas tilfælde hedder udløbsdatoen pt. om ca. 30 år. Derfor har landet også fået en ny, aggressiv aftale med De Beers, der øger dets andel fra diamantudvinding fra 25 pct. til 30 pct. stigende til 50 pct. om et årti. Om Botswana kan lande blødt, må tiden vise, men den politiske og økonomiske arv taler for en vis stødpude.