Sydafrika går i dag til valg, og for første gang siden 1994 risikerer historiske African National Congress (ANC) at miste sit absolutte flertal i parlamentet.
Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Når Sydafrika i dag går til valg, vil der for første gang siden landets frigørelse fra apartheidsystemet være reel tvivl om, hvorvidt Nelson Mandela’s African National Congress (ANC) kan sikre sig et absolut parlamentarisk flertal. Siden det første frie valg for tredive år siden har ANC været det altdominerende parti i sydafrikansk politik, men partiet er i dag langt fra fordums styrke.
ANC i en koalitionsregering?
Siden valget i 2009, hvor ANC fik 66 pct. af stemmerne, har vælgertilslutningen til partiet været støt dalende. Ved det seneste valg i 2019 fik ANC 58 pct. af stemmerne. Ved lokalvalget i 2021 var stemmeandelen nede på 46 pct., og her mistede partiet tilmed magten i landets fem største byområder. Hvis det resultat skal ses som et pejlemærke, vil ANC stå til at miste sit absolutte flertal i parlamentet ved det forestående valg. I sådan et tilfælde vil ANC for første gang skulle dele magten i en koalitionsregering.
Hvis stemmeandelen skulle lande lige under de magiske 50 pct., hvilket meningsmålinger peger på, vil ANC danne regering med små ligesindede partier. Koalitionspartnerne vil blive tilbudt mindre poster, men skal stadig holdes tilfredse for at undgå afhopning. ANC vil stadig dominere den overordnede politiske dagsorden, og de nødvendige strukturelle reformer, der så småt er søsat, vil forsætte i et langsomt tempo i ly af politisk inerti. I sådan et scenarie vil udsigten til langsigtede vækstmuligheder være begrænsede.
Kan få økonomiske konsekvenser
Skulle opbakningen til ANC ligge langt fra det parlamentariske flertalskrav, vil partiet skulle indgå i en større koalitionsregering. Et partnerskab med The Economic Freedom Fighters (EFF), hvis leder er tidligere ANC-mand, kan få større økonomiske konsekvenser for Sydafrika. Det er et parti med en radikal dagsorden, der inkluderer en nationalisering af det meste af økonomien. EFF’s retorik er hård, hvilket er nok til, at erhvervslivet holder vejret. Ifølge Investecs (en af Sydafrikas største banker) cheføkonom Annabel Bishiop kan en ANC-EFF-koalition i værste tilfælde føre til statsbankerot.
Et tredje scenarie vil være en koalition mellem ANC og det førende oppositions- og midterparti Democratic Alliance (DA). DA’s liberale markedsorienterede reformdagsorden kan være med til accelerere nødvendige strukturelle reformer, men kan være for svær en pille at sluge for ANC, særligt fordi DA har til mission at luge ud i den omfattende bureaukrati og korruption, landet tynges af og ANC er en del af.
Utilfredse sydafrikanere
For mange sydafrikanere har særligt den sidste halvdel af det historiske partis regeringstid været ensbetydende med elendig økonomisk forvaltning og udvikling. Korruption er rodfæstet i ANC og har forgrenet sig til alle lag af samfundet. Det nåede usete højder under forrige Præsident Jacob Zuma i det der blev kaldt state capture (overtagelse af statsapparatet). Selv nuværende Præsident Cyril Ramaphosa, der kom til magten på et opgør med landets omfattende korruption, er ikke uvant med korruptionsanklager. På Transparency International’s korruptionsindeks deler Sydafrika i dag plads med juntastaten Burkina Faso som verdens 83. mindst korrupte land. I korruptionsindeksets første udgivelse i 1995 overgik Sydafrika lande som Portugal og Spanien.
At ANC ifølge meldinger er teknisk insolvent er sigende for Sydafrikas økonomiske tilstand. Selvom økonomien er Afrikas mest industrialiserede, har væksten de sidste syv år bevæget sig sidelæns, mens den gennemsnitlige velstand per indbygger er lavere, end hvad den var i 2007. Arbejdsløsheden på 33 pct. er den højeste i verden. Imens er den offentlige gæld som andel af BNP tredoblet siden 2008 til at udgøre 74 pct. og forventes ifølge Valutafonden at runde 85% i 2029. Lidet hjælper det på de offentlige finanser, at de fleste statslige monopolvirksomheder er i finansiel nød og løbende har brug for økonomiske indsprøjtninger fra staten for at afværge et total-kollaps af den fysiske infrastruktur.
Sydafrika har brug for en radikal gentænkning af dets måde at drive en økonomi på. Set med langsigtede briller kan en regering hen over midten være det, der for alvor får kickstartet den sydafrikanske økonomi.