Frygten for en regional krig i Mellemøsten har fået vesterlændinge til at rejse ud af regionen.
Af Lynge Gørtz Smestad, principal analyst, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Mellemøsten har været i alarmtilstand, siden Gazakrigen brød ud i oktober sidste år, men de seneste uger er spændingerne steget til nye højder. Der er nu risiko for, at Gazakrigen kan sprede sig til en større regional krig. Dermed er der også risiko for en destabilisering af de svageste lande i regionen.
Krig på to fronter
Siden krigens udbrud har det største fokus naturligt nok været på kampene i Gaza mellem Israel og Hamas. Men Israel har faktisk kæmpet på to fronter, for landet har siden krigens udbrud været i nærmest daglige skududvekslinger med den libanesiske milits Hizbollah ved Israels nordlige grænse mod Libanon. De seneste uger er konflikten mellem Israel og Hizbollah tilspidset i sådan et omfang, at der er risiko for en egentlig krig mellem de to parter.
Dermed er der opstået en fuldstændig ny situation i Mellemøsten. Hizbollah regnes nemlig både som en vanskeligere modstander rent militærmæssigt end Hamas, men båndene til Iran er også tættere. Selvom både Hamas og Hizbollah er støttet af Iran, så regnes Hizbollah for Irans vigtigste allierede i regionen eller sågar en proxy – altså en aktør, der handler på vegne af Iran.
De seneste ugers optrapning af konflikten skyldes bl.a., at en raket i slutningen af juli ramte det omstridte område Golanhøjderne, som Israel hævder suverænitet over. Ifølge Israel og USA blev raketten affyret af Hizbollah. Tolv børn og unge døde af angrebet. Det fik Israel til at svare igen med et luftangreb mod det sydlige Beirut i Libanon, som dræbte den højtstående Hizbollah-leder Fuad Shukr. Få timer senere blev Hamas’ politiske leder, Ismail Haniyeh, dræbt af en bombe i Teheran i Iran. Ifølge Iran stod Israel bag bomben, og Iran har lovet gengældelse. Derfor frygter alle nu, hvordan Iran eller dets proxyer vil svare tilbage.
Proxykrig mellem Israel og Iran
Det er uvist, hvordan situationen vil udspille sig herfra. Iran udførte tidligere i år for første gang nogensinde et raketangreb mod israelsk territorium som svar på et israelsk angreb på det iranske konsulat i Syrien. Det iranske angreb var dog annonceret og dermed primært af symbolsk karakter, da det israelske forsvar relativt nemt kunne eliminere raketterne.
Der er dog ingen garanti for, at Irans proklamerede gengældelsesangreb for drabet på Hamas-lederen også bliver symbolsk. Dermed ikke sagt, at en traditionel krig mellem Israel og Iran er et sandsynligt scenarie, men man kan ikke udelukke, at situationen eskalerer til en større regional proxykrig – eller på dansk stedfortræderkrig – hvor de to regionale stormagter Israel og Iran står på hver sin side. I dette scenarie kan en direkte krig mellem Israel og Hizbollah ikke udelukkes, men der er også risiko for, at flere lande kan blive inddraget mere eller mindre direkte. Indtil nu har Gazakrigen ellers haft begrænset indvirkning på nabolandene. Selv om turismeindtægterne i de turistafhængige nabolande Egypten og Jordan faldet, så har landene aktivt modvirket større spillover-effekter bl.a. ved aktivt at modvirke flygtningestrømme fra Gaza.
Svage lande kan blive inddraget
En regional stedfortræderkrig er dog en helt anden størrelse, og derfor vil den potentielle indvirkning på nabolandene også være større. Flere lande i regionen kan karakteriseres som ”failed states”, hvor centralregeringerne ikke har fuld kontrol med landenes territorier, og disse lande må ventes at blive inddraget på den ene eller anden måde. Det gælder ikke mindst Libanon, Syrien, Irak og Yemen. Lande, som i forvejen i varierende grad er ustabile, og som kan destabiliseres yderligere ved en militær eskalation.
I forrige uge opfordrede flere vestlige lande deres borgere til at forlade Libanon snarest muligt. Libanon er ellers et yndet rejsemål for både europæiske og mellemøstlige turister om sommeren. Flere ambassader i landet har ligeledes sendt deres medarbejdere hjem. Anbefalingen om at forlade landet kom, samtidig med at mange flyselskaber besluttede at udskyde eller aflyse fly til og fra Libanon, hvilket skabte kaosscener i Beirut lufthavn. Libanon har gennem en årrække været statsbankerot, og med den seneste udvikling er udsigterne til en omlægning af landets store gæld ikke blevet bedre. En krig vil på samme vis kunne ramme erhvervslivet i andre af de sårbare lande i regionen, selv om disse lande ikke er turistlande.
Danske virksomheder, der laver forretninger i disse lande, bør følge med i udviklingen og have disse risici for øje. En militær eskalation kan både gøre det vanskeligt at levere til landene og øge betalingsrisikoen. Der er visse muligheder for at få afdækket disse risici i det private marked eller via Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), men i visse af landene er risiciene så høje, at afdækning ikke vil være muligt.