Hvordan kan man styre et land, hvor der findes 246 forskellige ostesorter, klagede De Gaulle engang spøgefuldt. Eller 42 pensionssystemer for den sags skyld. Der er behov for reformer i EU’s andenstørste økonomi, som er et marked, hvor danske virksomheder klarer sig godt.
Af Holger Sandte, chefanalytiker i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
En forhøjelse af pensionsalderen er politisk upopulær i de fleste lande og især i det konfliktfyldte Frankrig, hvor mange synes, det vil være god idé at sænke pensionsalderen. Som andre præsidenter før ham måtte Emmanuel Macron bremse sine reformbestræbelser efter store protester, men det lykkedes ham i sidste ende at få kernen i sin plan igennem. Minimumsalderen for regulær pensionering stiger fra 62 til 64 år ved udgangen af dette årti, med undtagelser for personer, der begynder at arbejde meget ungt og for visse erhverv som f.eks. politi, militær og brandvæsen. Derudover vil de fleste særordninger med mere generøse vilkår blive nedlagt i de kommende år. Det gælder bl.a. nogle ordninger for jernbane-, el- og gasarbejdere. Den månedlige minimumspension stiger til 1.200 euro.
Flere ældre i arbejde
Politisk koster reformen og proceduren uden om parlamentet muligvis dyrt, men økonomisk har den to betydelige fordele. For det første vil effekten være at forhindre en stigning i pensionsunderskuddet. Det vil igen mindske presset på Frankrigs offentlige gældskvote, som var 114 pct. af BNP i 2022. For det andet forventes det, at erhvervsfrekvensen blandt ældre arbejdstagere stiger. Der er kun få avancerede lande, hvor folk forlader arbejdsmarkedet tidligere end i Frankrig, ved 61 år i gennemsnit, og den franske stat bruger en større andel af statsbudgettet på pensioner end de fleste lande. På langt sigt skulle reformen give et tiltrængt, om end, lille skub til BNP-væksten. Af de fem største EU-lande er det kun Italien, der har haft lavere økonomiske vækst end Frankrig i de seneste ti år.
Et attraktivt eksportmarked
Frankrig er verdens 7. største importør af varer, og trods svag vækst er det fortsat et attraktivt eksportmarked. Fransk import stiger dobbelt så hurtigt som BNP, og til nogle af de store aktuelle udfordringer er landet bedre rustet end andre. Frankrig har f.eks. ikke været en stor importør af russisk olie eller gas. Det franske militær er det stærkeste i EU, og der er en blomstrende forsvarsindustri, ikke mindst fordi staten i mange år har afsat næsten 2 pct. af BNP til forsvarsområdet. Derudover peger langsigtede prognoser på en stigende befolkning, i modsætning til Tyskland og Italien.
I 2022 har Danmark eksporteret for 58 mia. kr. til Frankrig, som dermed er Danmarks 8.-største eksportmarked. Danmark har traditionelt haft et betydeligt overskud i varehandlen og et mindre underskud i handlen med tjenesteydelser, især fordi danskerne er med til at gøre Frankrig til det mest besøgte land i verden. Fordelingen af produkter, danske virksomheder sender til Frankrig, minder meget om fordelingen i den samlede, danske eksport, dog med en overvægt af maskiner og transportmidler.
Mindre fald end andre landes eksport
De danske eksportører klarer sig relativ godt på det franske marked. Over de seneste 10 år er den danske andel i den samlede franske import faldet meget mindre end Tysklands, Sveriges eller Storbritanniens. Virksomheder fra disse lande har tabt større markedsandele til nye vækstlande som Polen og Kina. Den franske genopretningsplan på i alt 100 mio. euro midler fokuserer bl.a. på vedvarende energi, energieffektivisering i bygninger, modernisering af sundhedssystemet og digitale løsninger i skoler og i den offentlige administration – områder, hvor danske virksomheder har meget at byde på.
Denne landeanalyse har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten samt på Finans.dk.
