Efter næsten 20 år med venstrefløjspartiet MAS som den dominerende politiske faktor er der udsigt til, at Bolivias næste præsident vil komme fra højrefløjen. Bolivia befinder sig i en alvorlig økonomisk krise, så det er ikke overraskende, at vælgerne ønsker forandring.
Lars Piil Damm, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Den 17. august gik bolivianerne til valg for at vælge landets næste præsident.
Resultatet blev et stort nederlag til det siddende parti, MAS, hvis kandidat, indenrigsminister Eduardo del Castillo, kun opnåede omkring 3 pct. af stemmerne og dermed ikke gik videre til anden valgrunde.
Det var derimod to oppositionskandidater fra højrefløjen, der fik stemmer nok til at gå videre til anden valgrunde den 19. oktober.
Flest stemmer fik centrum-højre-senatoren Rodrigo Paz Pereira med omkring 32 pct., mens den højreorienterede Jorge Quiroga fik næstflest med omkring 27 pct.
Dermed står det klart, at vælgerne håber, at Pereira eller Quiroga kan hjælpe Bolivia ud af den dybe økonomiske krise, som landet befinder sig i efter mange års fejlslagen økonomisk politik under venstrefløjspartiet MAS.
Den siddende præsident, Luis Arce, fra det venstreorienterede parti MAS, bekendtgjorde i maj, at han ikke ville genopstille for at undgå en splittelse af stemmerne på venstrefløjen.
Som følge af forværringen af Bolivias økonomiske problemer under Arce, der tiltrådte i 2020, var hans popularitet så lav, at det ikke var sandsynligt, at han kunne opnå genvalg. Samtidig bekendtgjorde Bolivias forfatningsdomstol i maj, at den tidligere præsident Evo Morales fra MAS ikke kunne genopstille.
Morales var præsident i perioden 2006-2019 og bærer sammen med partiet MAS en stor del af ansvaret for Bolivias mangeårige økonomiske nedtur.
Skiftende MAS-regeringer har blandt andet fastholdt dyre subsidier og forsømt at tiltrække nye investeringer til naturgassektoren, så det skarpe fald i den meget vigtige naturgasproduktion kunne være undgået. Store konflikter internt i MAS-partiet har samtidig været med til at forhindre, at der er blevet gennemført vigtige beslutninger i parlamentet såsom godkendelse af udenlandsk finansiering.
Faldende naturgaseksport
Bolivia nød - ikke mindst i årene 2012-2014 - godt af en stor eksport af naturgas, men siden er eksporten faldet markant, og MAS-regeringerne har ikke formået at tilpasse det offentlige forbrug til en situation med lavere indtægter fra naturgas.
Som resultat af en årrække med store underskud på de offentlige finanser er den offentlige gæld steget kraftigt, hvorfor ratingbureauerne S&P, Fitch og Moody’s løbende har nedjusteret deres vurderinger af Bolivias kreditværdighed.
Ratingbureauet S&P hævede i 2014 staten Bolivias rating til det gode niveau BB, men siden er ratingen kun blevet sænket, og i juni blev ratingen sænket fra CCC+ til CCC-, hvilket er meget lavt og angiver en stor risiko for misligholdelse af statens gældsforpligtelser.
I takt med de faldende indtægter fra naturgaseksporten er Bolivias valutareserver faldet støt og har nået et kritisk lavt niveau. Situationen er blevet forværret af, at Bolivia har haft en fast valutakurs over for US-dollaren siden 2011, og denne valutakurs er nu klart overvurderet.
Centralbanken kan ikke længere følge med bolivianernes store efterspørgsel efter US-dollars (frem for den lokale valuta), og der er opstået et sort marked for dollars med en helt anden kurs end den officielle valutakurs.
Manglen på dollars har også ført til mangel på importvarer (inklusive brændstof), hvilket har forstærket inflationen, der nåede op på 24 pct. i juni (på årsbasis), det højeste i mere end tre årtier.
Ny præsident får nok at se til
Uanset om det bliver Pereira eller Quiroga, der bliver Bolivias næste præsident, vil vedkommende få rigeligt at se til med at få styr på Bolivias økonomi, herunder ikke mindst de offentlige finanser og valutakurspolitikken.
Begge kandidater ønsker at gennemføre offentlige besparelser og devaluere den lokale valuta over for US-dollaren. Quiroga, der var præsident i Bolivia fra 2001 til 2002, har givet udtryk for, at der er behov for finansiel støtte fra IMF.
Vinderen af valget den 19. oktober bliver indsat som Bolivias næste præsident i november. Pereira er favorit til at vinde valget, da han nemmere kan tiltrække stemmer fra venstrefløjen og midten af det politiske spektrum end den mere højreorienterede Quiroga.