DA / EN

Nye højteknologiske skibe til havvind-flåde

image Foto: Wind Maker og Wind Mover

Den danske havvind-specialist Cadeler A/S har igangsat en markant ekspansion af sin flåde for at imødekomme den hurtigt stigende globale efterspørgsel på kapacitet til installation af havvindmøller – særligt de største modeller, som kræver specialiseret udstyr og skibe.

Med støtte fra EIFO investerer Cadeler i to topmoderne skibe, Wind Maker og Wind Mover, som bygges i Sydkorea. Windmaker blev leveret i januar 2025, mens Wind Mover forventes færdigbygget i Q4 2025. De nye skibe er forberedt til drift på grønne brændsler og kan håndtere de største havvindmøller på markedet.

FAKTA

  • Virksomhed: Cadeler A/S
  • Formål: Opkøb af to avancerede installationsskibe til havvindmøller
  • Skibe: Wind Maker og Wind Mover – begge højteknologiske løftefartøjer
  • Byggested: Sydkorea
  • Levering: Første skib i 2025
  • Finansiering: Købergaranti fra EIFO på DKK 1,04 mia.
  • Partnere: KEXIM (Sydkorea), Eksfin (Norge), internationalt bankkonsortium
  • Vision: Grøn omstilling, jobskabelse i Danmark og styrket markedsposition for Cadeler

Cadeler er allerede en nøglespiller i den globale udbygning af havvind og har base i Danmark med kontorer i både København og Vejle. Med udvidelsen øges virksomhedens kapacitet væsentligt, og det styrker både eksportmulighederne og jobskabelsen i Danmark.

Finansieringen er sket i samarbejde med de norske og sydkoreanske eksportkreditinstitutter Eksfin og KEXIM samt et internationalt bankkonsortium. EIFOs bidrag er afgørende for at realisere investeringen i det kapitaltunge segment og sikre, at Cadeler fastholder sin position som en af de førende aktører globalt.

EIFOs finansieringsløsning

  • Type: Købergaranti
  • Beløb: DKK 1,04 mia.
  • Formål: Medfinansiering af to nye havvindinstallationsskibe