Er dansk produktion i udlandet godt?

Dansk eksport bliver i stigende grad skabt på fabrikker udenfor Danmark. Men de globale danske virksomheder er ekstra gode til at skabe værdifulde arbejdspladser herhjemme – og måske er det et værn mod den usikkerhed, der præger handelspolitikken for tiden.

Af: Jørn Fredsgaard Sørensen

Siden årtusindskiftet har den del af dansk eksport, som består af danske virksomheders produktion og salg af varer i udlandet - men som ikke krydser den danske grænse – været stærkt stigende. I dag er det ca. 1/4 af den totale vareeksport, som produceres på fabrikker udenfor Danmark. 

Det er efterhånden velkendt, at en stor del af Novo Nordisks eksport til USA er produceret ”over there”. Men det er måske mindre velkendt, at denne type salg tilsammen står for næsten 10 pct. af den danske bruttoværditilvækst – og i øvrigt er koncentreret på meget få, store virksomheder.

Selvom denne eksport naturligvis ikke genererer produktionsarbejdspladser i Danmark, bør man være nuanceret i forhold til, om det er godt eller skidt for Danmark. Udover at Danmark på grund af stor amerikansk baseret eksport til USA er mindre sårbart overfor handelssanktioner, er de mere globale danske virksomheder nemlig gode til at skabe værdi og arbejdspladser i Danmark. 

De mest ”globaliserede” industrikoncerner (dem med mindst 25 pct. ansatte eller mindst 25 pct. af produktionen i udlandet) skaber lige så mange danske jobs (ca. 150.000) som de ”ikke-globaliserede” - på trods af, at der er næsten 10 gange så mange ikke-globaliserede koncerner. 

Til gengæld har de ca. 370 globaliserede koncerner skabt godt 600.000 ”danske” jobs i udlandet. Det er blandt andet derfor, at de globale koncerner tegner sig for tre fjerdedele af koncernernes samlede eksport. 

Selvom de to grupper altså har ca. lige mange ansatte i Danmark, er der stor forskel på typen af disse danske jobs. I de globaliserede industrikoncerner er andelen af vidensarbejdere ca. dobbelt så stor (42 pct.) som hos de ikke-globaliserede koncerner. Det lønner sig også bedre at være ansat i en global koncern, fremfor en ikke-globaliseret koncern. Især lederne tjener mere, men det gælder alle vidensarbejdere. 

Der er således meget, der tyder på, at vi ikke skal være så kede af, at den udenlandsk baserede produktion er den del af eksporten, der vokser hurtigst. Denne eksport skaber stadig arbejdspladser i Danmark, og det er arbejdspladser med højere lønninger, der passer bedre til det høje danske omkostningsniveau. Det er ikke givet, at de udenlandske arbejdspladser overhovedet kunne overleve i Danmark, hvor det kræver et vist lønniveau at have folk i sin hyre. 

Men dette produktionsmønster er måske også en fordel i den verden, vi nu ser ind i, hvor den kommende amerikanske præsident truer med handelshindringer og toldtariffer for at nå hans mål – om det så er mere balance på den amerikanske udlandshandel eller en aftale omkring Grønland. Det er ikke sikkert, at Trump fra sin side af Atlanten ser en lige så stor dansk eksport til USA, som vi ser her fra Danmark. Ud af de ca. DKK 200 mia. i dansk vareeksport er ca. DKK 130 mia. produceret uden for Danmark. De amerikanske myndigheder ser derfor kun ca. DKK 70 mia., som kan pålægges told ved grænsen for at genere Danmark. 

Produktionsmønstret med fabrikker i både Danmark og udvalgte køberlande kan ses som en styrke imod de usikkerheder, der præger verdenshandlen i disse tider. Skulle Trump reelt pålægge f.eks. medicinalvarer fra Danmark told, vil produktionen på de danske fabrikker i USA ifølge gængs økonomisk teori stige i pris. Indtjeningen fra fabrikkerne i USA kan således øges, mens de toldbelagte varer muligvis kan sælges i andre lande. 

Indtil for nylig var det mest spændingerne med Kina, der dominerede debatten og gav anledning til nye begreber som China+One og friendshoring. Med Trump i det Hvide Hus kan det synes vanskeligere at genkende sine sande venner, og måske skal man opfinde nye termer for den mest optimale strategi for internationale virksomheder. Må jeg foreslå Tri-shoring eller Three-in-One, som begge skal dække over, at det i fremtiden kan blive nødvendigt at have produktion i hver af de tre betydende køber-regioner; Asien, Europa og Amerika? 

Som Trumps udmeldinger viser, kan europæiske virksomheder ikke være sikre på at kunne eksportere fra EU til USA. Indtil for nylig kunne man overveje Mexico som produktionsland med adgang til at afsætte varer i USA, da USMCA (afløseren for den nordamerikanske toldunion NAFTA) sikrede fri adgang over Rio Grande. 

Men selv det er ikke længere sikkert, så måske skal man have sin produktion i USA for at have adgang til det amerikanske marked. 

I Asien sker de fleste udenlandske investeringer nu udenfor Kina. Men - indtil videre – er der god adgang til det store kinesiske marked fra de fleste lande i ASEAN. 

Lægger man sin produktion i enten f.eks. Indonesien eller Vietnam, kan man således både få adgang til lavtlønsproduktion og det kinesiske marked. Det europæiske produktionsben kan være indenfor EU – eller lige udenfor i f.eks. Tyrkiet, som har masser af ung og ivrig arbejdskraft og en favorabel toldaftale med EU. 

Som tallene om vidensarbejdere og lønninger i de mest globale virksomheder viser, bidrager de danske jobs i udlandet også til gode og vellønnede jobs i Danmark. Men den spredte produktionsstruktur kan også være et værn mod pludselige handelspolitiske indfald fra venner og fjender.