Mens dele af Vesteuropa kæmper med svag vækst og frygter højere amerikanske toldsatser, er der mere vækst og optimisme i Central- og Østeuropa. Samtidigt skal der adresses nogle udfordringer for at fastholde det positive momentum.
Af Holger Sandte, Principal Analyst i Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Der er gode grunde til optimisme i Central- og Østeuropa. Trods nogle bump på vejen har regionen oplevet markant økonomisk vækst i de seneste årtier og reduceret velstandskløften til Vesteuropa betydeligt. Groft sagt består vækstmodellen i at tiltrække direkte udenlandske investeringer, hvormed der importeres teknologi, der møder en veluddannet befolkning og relativt lave arbejdsomkostninger. Dertil kommer EU-finansierede programmer, der understøtter infrastruktur, transport og digitalisering. Det gennemsnitlige velstandsniveau er steget markant i alle CØE-landene siden tiltrædelsen til EU. Tjekkiet, Slovenien og Litauen ligger tættest på EU gennemsnitsniveauet.
Markant vækst også i 2025
For i år forventer den Europæiske Kommission BNP-vækst på 3,6 pct. i Polen og mellem to og tre procent i Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien og Rumænien. Privatforbrug, investeringer og offentlige udgifter er alle vigtige drivkræfter. I takt med at inflationen falder, vil reallønnen stige, og det vil understøtte forbruget. Investeringerne understøttes af tilstrømningen af EU-midler og i nogle tilfælde af udenlandske direkte investeringer. Den pæne fremgang står i kontrast til de beskedne 1,3 pct., der forventes for euroområdet, som er præget af de store vest- og sydeuropæiske lande.
Rapporten alle taler om
Da den såkaldte Draghi-rapport om EU’s manglende konkurrenceevne og hvad der kan gøres ved det udkom sidste efterår, fik den en blandet modtagelse i Central- og Østeuropa (CØE). Nogle syntes, at rapporten kun omhandler Vesteuropa. CØE-regionens styrker blev derimod overset, lød kritikken, og nogle af rapportens anbefalinger kunne svække regionen, da en omfordeling af EU-midler til fordel for højteknologisk industripolitik i praksis ville gavne især Vesteuropa.
Stærk afhængighed af udenrigshandel, men ikke direkte af USA
De fleste økonomier i regionen er meget afhængige af udenrigshandel. Med undtagelse af Rumænien udgør eksport og import tilsammen mere end 100 % af BNP. Landene er tæt integreret i de europæiske værdikæder, de handler meget med hinanden og med andre EU-lande, især Tyskland.
Over for USA har Ungarn, Slovakiet og Slovenien den største eksporteksponering, mest med biler, farmaceutiske produkter, maskiner og andet udstyr. Central- og Østeuropas problem med mulige US tariffer på vareimport fra EU er ikke den lille direkte eksponering mod USA, men den store indirekte indflydelse via Tyskland. USA er Tyskland eksportdestination nr. 1, og vareeksport til USA udgør hele 4 pct. af tysk BNP. Hvis den i forvejen relativt svage tyske økonomi eksporterer færre biler, maskiner osv. til USA, vil Central- og Østeuropa blive påvirket.
Grund til at være glade?
Men husk, at regionen har demonstreret en imponerende modstandskraft over for negative, eksterne faktorer. Nogle lande har måske lettere ved at håndtere præsident Trump end de fleste vesteuropæiske lande. Polen bruger næsten 5 pct. af BNP på forsvar. Autoritære ledere som Ungarns Viktor Orbán kunne få et rigtig godt samarbejde med den nye amerikanske præsident. Derudover havde regionen før COVID ramte tre fremragende år under Trumps tidligere præsidentskab, selvom det sandsynligvis ikke var på grund af det.
Hvor skal væksten fremtidigt komme fra?
Trods disse positive aspekter står regionen over for en række faktorer, som alle viser, at der er behov for nytænkning i forhold til fremtidige drivkræfter for vækst. Konvergensen med Vesteuropa er gået langsommere, og en af årsagerne kan være, at regionens specialisering, f.eks. inden for bilproduktion, er stærkere end nogensinde. På den anden side er der stadig en betydelig underspecialisering i andre mere lukrative dele af værdikæden, som f.eks. hovedkvarterstjenester og forskning og udvikling.
Regionens tilgang til at tiltrække udenlandske direkte investeringer er i høj grad er baseret på et kapløb mod bunden på lønninger og til dels skatter. Det efterlader den i direkte konkurrence med mange andre lavtlønslande rundt om i verden. Der er behov for at diversificere og udvide grundlaget for økonomisk vækst. Store dele af regionen er stadig bagud i forhold til det meste af Vesteuropa, når det gælder vigtige drivkræfter for produktivitet, såsom institutionel udvikling, infrastrukturkvalitet, uddannelse og teknologi.
Faldende befolkning er fortsat et problem
Desuden har regionen fortsat enorme demografiske udfordringer. Den har allerede mistet en stor del af sin befolkning siden 1990, og ifølge FN's prognoser kan der forventes et yderligere fald i befolkningen på en femtedel eller mere inden 2050. Selvom indvandringen er stigende i mange lande, herunder krigsrelateret indvandring fra Ukraine, ser det ikke ud til, at det vil være nok til at opveje den nedgang i befolkningen i den arbejdsdygtige alder, som regionen står over for.
Endelig har øget geopolitisk spænding vigtige konsekvenser for økonomierne i Central- og Østeuropa. På den ene side kan near- og friend-shoring resultere i større tilstrømning af direkte investeringer til regionen. På den anden side vil en forværring af handelsspændingerne mellem de geopolitiske blokke dog have modsatte, negative effekter. Et fald i handelen mellem regionale blokke vil ramme de ekstremt handelsafhængige økonomier i regionen uforholdsmæssigt hårdt.
Alle disse udfordringer kræver handling. Den nuværende solide vækst bør ikke misbruges som sovepude.