Australiens genvalgte premierminister, Anthony Albanese, står foran tre år med en vanskelig balancegang mellem modsatrettede hensyn i landets relation til USA.
Af Peter Toft, Ph.D., director, country & bank risk, EIFO
Mens Donald Trump igen sætter dagsordenen i amerikansk politik, mærkes Trump-effekten helt i Australien. Ved weekendens valg sikrede Labour sig endnu en periode ved magten – ikke mindst, fordi mange vælgere tog afstand fra oppositionens flirt med trumpistiske idéer. I en verden præget af usikkerhed valgte australierne derimod stabilitet og forudsigelighed og gav et klart fornyet mandat til Anthony Albanese og hans regering.
Valgresultatet baner vejen for tre år med politisk kontinuitet, som australierne ikke er forvente med. Men Albanese og Labour kan næppe hvile længe på laurbærrene. Den genvalgte regering står over for mindst tre store udfordringer: stigende leveomkostninger og ulighed, en vanskelig grøn omstilling – og, måske sværest af alt, at navigere i et hajfyldt sikkerhedspolitisk farvand med et trumpistisk USA som nær allieret og et mere aggressivt Kina som nær trussel.
Et overraskende valgresultat
Anthony Albanese står til at kunne danne en ny Labour-flertalsregering med støtte fra grønne og uafhængige stemmer. Labour fik omkring 35 procent af stemmerne, mens den nationalliberale oppositionsblok måtte nøjes med cirka 32 procent. Mest opsigtsvækkende var det, at oppositionsleder Peter Dutton tabte sit eget mandat og måtte erkende et sviende nederlag på valgaftenen. For de nationalliberale venter nu tre år i politisk modvind.
Valgresultatet overraskede ikke mindst ved, at det første gang i 21 år lykkedes en australsk regering at genvinde magten, hvor valgperioden kun er tre år, og vælgerne traditionelt har udskiftet regeringen ligeså hyppigt. Den politiske ustabilitet har præget Australien i årtier og gjort det vanskeligt for investorer, der efterspørger langsigtet stabilitet og forudsigelighed – især når det gælder store investeringer i f.eks. energiinfrastruktur.
Trump-effekten sikrede Labour-sejren
Internationale medier tilskriver præsident Trump en væsentlig rolle i det australske valgresultat. Ligesom ved det nylige canadiske valg blev resultatet i Australien en klar afvisning af Trumps protektionisme, pressionsdiplomati, nationalistiske retorik og modstand mod Paris-klimaaftalen – temaer, som oppositionslederen Peter Dutton i høj grad havde kopieret i sin valgkamp.
Men de australske vælgere afviste strategien. Samtidig afslørede valget en stigende usikkerhed om Australiens sikkerhedspolitiske fremtid. Landet har i årtier været tæt knyttet til USA, men Trumps kritik af NATO og usikre linje over for internationale alliancer har sået tvivl om, hvorvidt USA fortsat er en pålidelig partner. Med voksende kinesisk aggression i regionen er bekymringen for Australiens sikkerhed kun blevet større.
Store udfordringer forude for den nye regering
Australiens genvalgte regering står over for mindst tre store udfordringer. Først og fremmest er boligmarkedet under pres: Priserne er steget med over 40 procent siden 2020, hvilket har udløst en boligkrise og gjort det svært for især unge at komme ind på markedet. Samtidig har inflationen de seneste år været markant højere end normalt, med en top på næsten otte procent i 2022, før den faldt til 2,4 procent i 2025. Lønningerne er ikke fulgt med, og det har øget både social- og generationsmæssig ulighed. Labour har lovet at øge boligudbuddet, men mangel på byggeareal, langsomme tilladelser og arbejdskraftmangel bremser udviklingen.
Bøvlet grøn omstilling
Den grønne omstilling er en af Labours største udfordringer. Labour-regeringen har sat et ambitiøst mål om, at 82 procent af elforbruget skal komme fra vedvarende energi allerede i 2030 fra den nuværende andel på cirka 50 procent, hvilket i sig selv er en bedrift opnået på godt 15 år. Trods de store primært private investeringer i sol- og vindenergi halter statens udbygning af elnettet imidlertid bagefter, hvilket skaber flaskehalse og presser elpriserne op. Usikkerhed om de politiske rammer og langsomme godkendelser har tidligere bremset udviklingen, men den hurtige vækst i vedvarende energi i de senere år med faldende opførelsespriser fx på solpaneler, overhaler nu infrastrukturen. Labour har derfor stort fokus på at udbygge transmissionsnettet, men regningen på op mod 14 milliarder australske dollars ender hos forbrugerne, der allerede betaler høje elpriser i international sammenhæng.
Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed
Endelig er der forholdet til Kina – og nu også USA – som er blevet en af Australiens største politiske udfordringer. Kina har gradvist øget det militære og økonomiske pres på Australien, blandt andet med målrettede sanktioner og nylige flådeøvelser med skarpladt ammunition tæt på australsk territorium. Som svar har Australien indgået aftaler om atomdrevne ubåde med USA og Storbritannien, hvilket har udløst skarp kritik fra Beijing og øget spændingerne i regionen.
Samtidig har Trumps tilbagevenden til magten i USA skabt usikkerhed om fremtiden for Australiens mangeårige USA-alliance. Trump-administrationens ”America First”-linje og kritik af internationale alliancer har fået flere australiere og sikkerhedspolitiske analytikere i landet til at efterlyse større selvstændighed i forsvarspolitikken, da afhængigheden af USA nu opleves som mere risikabel. Oprustning og forsvarsudgifter er derfor rykket højt op på dagsordenen, hvilket kan betyde færre midler til andre centrale områder som boliger og grøn omstilling.
De næste tre år bliver med andre ord en balancegang for Albanese, der skal navigere mellem modsatrettede hensyn og svære prioriteringer – en opgave, der næppe bliver let.
