Trump-regeringens behandling af Brasilien og Argentina er meget forskellig. Brasilien er blevet pålagt 50 procent told, mens Argentina har fået økonomisk assistance. Begge lande rummer eksportmuligheder for danske virksomhed.
Af Lars Piil Damm, Chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Forholdet mellem Trump og Brasiliens venstreorienterede præsident Lula har længe været anstrengt og blev ikke bedre af, at Trump indførte 50 procent told på brasiliansk eksport i juli.
En lang række varer er dog undtaget. Flere vurderer, at den særligt høje told på Brasilien var et forsøg fra USA’s side på at hjælpe den tidligere præsident Jair Bolsonaro til at undgå fængsel eller få mulighed for at stille op til valget i 2026.
I september blev Bolsonaro dog dømt til 27 års fængsel for at have planlagt et kup, der skulle have gjort ham i stand til at beholde magten, efter han tabte valget i 2022. I 2023 udelukkede Brasiliens valgdomstol Bolsonaro fra offentlige embeder indtil 2030, fordi han havde fremsat ubegrundede påstande om Brasiliens elektroniske valgsystem.
Trump måtte således sande, at hans pres på Brasilien for at hjælpe sin politiske allierede Bolsonaro ikke umiddelbart bar frugt, samtidig med at det bidrog til at styrke præsident Lulas popularitet.
I lyset af den anspændte situation mellem Trump og Lula var det positivt, at de mødtes i forbindelse med FN-topmødet i New York i september, og at Trump efter deres møde udtalte, at de havde en ”fremragende kemi”.
Trump og Lula havde efterfølgende en videochat i starten af oktober, hvor Lula opfordrede til, at USA’s tariffer på brasilianske varer blev sænket til de oprindelige 10 procent. Trump beskrev samtalen med Lula som ”meget god”, og det forbedrede forhold mellem Trump og Lula giver forhåbninger om, at USA vil fritage flere brasilianske varer for told.
Brasiliens store eksport af råvarer, såsom kaffe og oksekød, til USA og det faktum, at Brasilien har verdens næststørste reserver af sjældne jordarter efter Kina, kan være nogle af årsagerne til, at Trump ser grunde til at få forbedret forholdet til Lula.
Lula har nok at se til ud over Trumps tariffer. Der er præsidentvalg i Brasilien i oktober 2026, og Lula har udtalt, at han genopstiller. De offentlige finanser er blevet forværret under Lula.
Som følge af store underskud på de offentlige finanser er den offentlige gæld steget og udgjorde omkring 78 procent af BNP i august, hvilket er relativt højt. Staten Brasilien er ratet BB af S&P, hvilket afspejler den relativt høje gæld, men også at staten har gode indenlandske finansieringsmuligheder.
Brasilien forventes at få en økonomiske vækst på 2,1 procent i år efter en vækst på 3,4 procent i 2024. Det store brasilianske marked rummer mange eksportmuligheder for danske virksomheder.
Økonomisk støtte til yndlingspræsidenten
Mens forholdet mellem Trump og Lula i hvert fald tidligere har været anstrengt, nyder Argentina godt af et fremragende forhold mellem Argentinas præsident Javier Milei og Trump, og Argentina er sluppet med en generel toldsats på 10 procent i forbindelse med eksport til USA, dog med højere told på visse varer.
Trump har tidligere udtalt, at Javier Milei er hans yndlingspræsident, hvilket formentlig blandt andet hænger sammen med, at de begge befinder sig på højrefløjen politisk, og at Milei gentagne gange har vist sin støtte til Trump.
Det gode forhold mellem Milei og Trump kan have været medvirkende til, at USA bakkede op om, at Argentina fik godkendt en lånepakke på hele USD 20 mia. hos IMF i april.
Endnu mere bemærkelsesværdigt var det, da der opstod finansiel uro i Argentina i kølvandet på et dårligt valgresultat for regeringen i provinsen Buenos Aires i september, at USA’s finansminister, Scott Bessent, erklærede, at USA ville støtte Argentina økonomisk.
Den 9. oktober bekræftede Bessent, at USA havde købt argentinske pesos og færdiggjort en valuta-swapaftale på USD 20 mia. med Argentina.
Bessent har udtalt, at støtten til Argentina er en strategisk investering, der blandt andet skal sikre, at Argentina ikke bliver en stat ledet af Kina, og han har også nævnt vigtigheden af Argentinas reserver af sjældne jordarter. Argentina har en valuta-swapaftale med Kina på USD 18 mia.
Den argentinske regering og centralbank har kæmpet hårdt for at undgå en kraftig svækkelse af den argentinske peso over for US-dollaren i de seneste måneder, da den frygter, at en stor svækkelse af pesoen, som vil øge inflationen, vil resultere i et dårligt valgresultat for regeringen ved det vigtige midtvejsvalg den 26. oktober.
Hvis Mileis parti klarer sig dårligt ved midtvejsvalget, vil der opstå fornyet pres på pesoen og Argentinas valutareserver, da det vil øge bekymringen for, at Mileis genopretningsplan for Argentina ikke er holdbar, og at den venstreorienterede opposition, peronisterne, vil vinde præsidentposten i 2027. Trump har udtalt, at USA vil trække den økonomiske støtte til Argentina, hvis Milei ikke vinder midtvejsvalget.
Staten Argentina er ratet CCC af S&P som følge af svage offentlige finanser og en historik med mange gældsrestruktureringer. Som følge af Argentinas svage økonomi og lave vautareserver (med deraf følgende risiko for valutarestriktioner) er Argentina et udfordrende marked, som dog også rummer muligheder for danske virksomheder.
I december 2024 underskrev EU og Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) en frihandelsaftale, og hvis aftalen bliver ratificeret, vil den eliminere told på 91 procent af alle varer til gavn for dansk eksport.
Både Brasilien og Argentina har interessante eksportmuligheder inden for blandt andet energisektoren, landbrugssektoren og minesektoren.