Den danske fond Unconventional Ventures har netophaft en first closing på mere end 350 mio. kr. i fond II, hvor EIFO, Chr. Agustinus Fabrikker, EIF, Nordea Fonden samt Tryghedsgruppen støtter op om et nyt værdibaseret investeringsmiljø, der sætter impact og diversitet i førersædet.
Unconventional Ventures har netop nået første closing på mere end 350 mio. kr. (EUR 44 mio.) i fond II, med et samlet mål på 600 mio. kr. i alt.
Det er et vigtigt skridt for økosystemet
Fonden har med en stærk investorgruppe fået banet vejen for at accelerere investeringer i underrepræsenterede founders og virksomheder med stor samfundsmæssig impact. Med EIFO som partner og cornerstone-investor er fonden frontløber på det danske venturemarked og viser vejen for fremtidens investeringsstrategi.
Stærkt signal
Investeringen i Unconventional Ventures Fund II er et stærkt signal til markedet om, at Europa vil prioritere gode afkast og værdidrevet innovation – med diversitet, inklusion og systemisk effekt som grundsten. Ud over EIFO tæller investorgruppen Den Europæiske Investeringsfond (EIF), Nordea-fonden, Tryghedsgruppen, Augustinus Fonden og en række familieejede investeringsselskaber.
Ifølge EIFO’s investeringsdirektør, Erik Balck Sørensen, er det afgørende at støtte investeringer, der bygger bro mellem værdiskabelse og samfundsansvar:
”Vi ser Unconventional Ventures som en banebrydende fond, der forener økonomiske afkast med langsigtet samfundspåvirkning. Det er et vigtigt skridt for økosystemet, og det glæder os at bidrage til en mere inkluderende investeringsbranche, hvor impact og diversitet får den plads, de fortjener,” udtaler Erik Balck Sørensen.
Vil udfordre branchen
Unconventional Ventures blev stiftet med ambitionen om at udfordre traditionelle strukturer i venture-verdenen og har siden første fond, hvor EIFO også var blandt de første investorer, sat nye standarder for, hvad det vil sige at drive impact-investering i Norden. Fond II tiltrækker både stærke institutionelle aktører og familiekontorer – et kvalitetsstempel for en ung dansk fond.
"Vi er utroligt stolte over opbakningen fra EIFO og de stærke LPs. Det viser behovet for at tænke nyt og investere i virksomheder, der har potentiale til at skabe reel og skalerbar værdi for samfundet,” siger fondens medstifter og managing partner, Thea Messel.
Flere impactinvesteringer
Med den nye fond er Unconventional Ventures klar til at accelerere investeringer i underrepræsenterede founders og løsninger på globale udfordringer. EIFO’s engagement underbygger den strategiske retning, hvor danske investorer tager ansvar for at udvikle et bæredygtigt og inkluderende økosystem.
Hos EIFO følger investeringen i Unconventional Ventures efter flere væsentlige impact-investeringer, hvor diversitet og inklusion er i centrum. Det er en vigtig del af EIFO’s langsigtede strategi og bidrager til at positionere Danmark som et foregangsland på området.
Om Unconventional Ventures
Unconventional Ventures er en dansk venturefond med fokus på impact, diversitet og underrepræsenterede founders. Fonden arbejder for at skabe positive forandringer gennem investeringer i innovative virksomheder og har sat sig for at udfordre eksisterende strukturer i venturekapitalmarkedet.