DA
28. marts 2023

Stigende geopolitisk risiko i ny kinesisk-amerikansk verdensorden

image Foto: Joe Biden og Xi Jinping. Credit: Shutterstock
Kinas præsident Xi’s statsbesøg i Rusland understreger de to landes venskabelige relationer trods Ukrainekrigen, der har isoleret Rusland i Vesten. Besøget understreger ikke mindst Kinas stilling som en global storspiller og amerikansk supermagtsrival.

Af Peter Toft, deputy director, Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Kina går egne veje, og de går stadigt oftere på tværs af USA’s. Den tiltagende geopolitiske konkurrence mellem de to supermagter øger risikoen i international handel på flere fronter, men kan også tilbyde nye markeder for danske eksportører.

Kinesisk supermagt trods egne problemer

Selvom USA fortsat er klodens stærkeste magt, så er Kina nu også på podiet som global magtfaktor nummer to - økonomisk, militærteknologisk og indflydelsesmæssigt. Kinas nyvundne plads i verdenstoppen skyldes landets enestående højvæksthistorie, som nu i lighed med andre stormagter i tidens løb omsættes i militær opbygning og politisk indflydelse. Det betyder ikke nødvendigvis, at Kina fortsætter storformen og overhaler USA. Kina har en række interne problemer, der kan spænde ben. Men efter alt at dømme er Kinas plads i toppen af den globale superliga for stater sikker i en længere årrække.

Supermagter konkurrerer typisk

At Kina har indtaget pladsen som supermagt nr. 2 vender op og ned på de kendte geopolitiske forhold. For det første har supermagterne typisk konkurreret om global indflydelse og sikkerhed - til tider konstruktivt, men til andre tider intenst og destruktivt. Supermagtsrivalisering har vi været lykkeligt fri for i de seneste 30 år, hvor USA har været ene på toppen. Men alt tyder på, at USA og Kina nu gentager velkendte historiske mønstre.

Voksende geopolitiske risici for international handel

En konsekvens af deres rivalisering er øget, politisk risiko i international handel. Geopolitisk supermagtskonkurrence har tendens til at sprede sig som ringe i vandet med supermagternes forsøg på at begrænse hinandens militære- og økonomiske vækst og globale indflydelse. Brugen af internationale sanktioner er ét eksempel. Her lægger supermagterne fx et øget pres på andre lande for at de vælger supermagtshold. Amerikanske sanktioner mod Kina har fx stillet asiatiske USA-allierede i et dilemma. Skal de følge USA-sanktionerne imod deres vigtigste samhandelspartner og med risiko for kinesiske straffetiltag? Eller skal de risikere at overtræde amerikanske sanktioner og skabe splid i forholdet til sikkerhedsgaranten, USA?

Flere kriser og ustabilitet

Den kinesisk-amerikanske konkurrence øger også risikoen for internationale kriser. USA og Kina indtager kolliderende standpunkter i alverdens brændpunkter lige fra Taiwanstrædet, til Ukrainekrigen. Disse modsætninger har potentiale til at blive egentlige kriser, som der var mange af under den Kolde Krig fx Berlinkriserne (1948, 1961) og Cuba-krisen (1962). Rivaliserende supermagter forledes typisk også til intervention i andre lande. Under den Kolde Krig forsøgte både USA og Sovjetunionen at sikre loyale regimer og frygtede afhopning til den modsatte supermagt. Det fremkaldte sovjetiske interventioner i Ungarn og Tjekkoslovakiet og den amerikanske indgriben i Vietnam. Hertil kom supermagtsindblanding i lande som Libanon, Iran, Etiopien og Chile, hvor kupforsøg og borgerkrige blev et resultat.

Intet er så skidt

Selvom politisk risiko er tiltagende, er intet dog så skidt, at det ikke er godt for noget. Voksende utryghed ved Kina i mange lande betyder fx, at kinesiske investeringer i højere grad screenes for deres sikkerhedspolitiske konsekvenser. Det øger attraktionsværdien ved udenlandske investorer fra ”ufarlige” lande fx danske. Voksende geopolitisk pres tilskynder også flere lande at styrke deres vitale forsyningskæder fx med energi og til at investere mere i eget forsvar. Det gavner sektorer, hvor Danmark står stærkt fx inden for vedvarende- energi, power-to-x- samt inden for visse forsvarsteknologier. Den nye verdensorden er dermed mere risikofyldt men også mulighedsfyldt.

Denne analyse har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten samt på Finans.dk.